Hockeydrengenes Generalforsamling

15/12 - 2007

 

 

 

Fremmødte: Sune, Kasper, Junior, Magnus, Polle, Søren, Lund, Morten, Askgaard, John

Dirigent: Magnus , referent: Magnus

Referatet for generalforsamlingen 2006 havde alle læst grundigt og med stor tilfredshed.

Følgende blev valgt til hhv. præsident (Kasper), vicepræsident (Junior), kasserer (Lund) , revisor (Polle) , årets hockeydreng (Kasper) , årets uheldige topscorer (Kasper) og årets supporter (Karen). Kun på revisor-posten var der kampvalg og her måtte Morten bøje sig for Polles valgløfte om gratis stripper til næste års generalforsamling.

Regnskabet for 2007 (360kr til hjemmesiden) blev godkendt og budgettet for 2008 (1500 for hjemmeside og nye mål) blev godkendt. Junior køber målene og indkræver penge fra dem der ønsker at betale.

Resumé af præsidentens glimrende beretning (god idé at lade ham tale allerede under silden):

Glædeligt at se tre nye ansigter til generalforsamlingen. John, Morten og Askgaard blev hilst velkommen med håb om gensyn.

Vi har i år helt fantastisk været 20 forskellige spillere, og specielt Sune og Lund roses for deres evne til at finde nye hockeydrenge. Hjemmesiden har fået sit endelige gennembrud, idet den virkelig er begyndt at fundere mht. til/fra meldinger. Københavnsmesterskaberne var årets højdepunkt for hockeydrengene, selvom kun tre personer deltog, og vi håber at kunne stille med flere næste år - hvor turneringen muligvis bliver omdøbt til kvarterløft Nord-Vest.

Vandrerpokalen 'årets hockeydreng' blev uddelt til Kasper, grundet hans store meritter på det sociale område for hockeydrengene. Han er en samlende faktor for foreningen. Med hæderen følger en forpligtelse til at have pokalen stående fremme og næste år give den videre frit efter egne kriterier.

Spilleprisen blev uddelt til Kasper for hans meritter på hockeybanen - igen i år præsterede topscoreren at tabe flere kampe end han vandt. Med hæderen følger en forpligtelse til næste år at købe og uddele en præmie til en hockeydreng der har udmærket sig på banen.

Årets supporter blev Karen Dam. Hun ydede en fantastisk indsats som vores eneste cheerleader til københavnsmesterskaberne og skrev derudover en oplysende artikel til week-end avisen, samt designede hjemmesiden.

Forslag: Hvordan kan vi promovere hockeydrengene?

Magnus foreslog at vi skulle være mere aktive på sponsorsiden og nævnte at vi i bridge-sammenhæng havde mulighed for gratis at sponsorere et hold i både Young-Sharks og divisionen. Magnus sørger for at det sker i YS, mens Kasper sørger for at det sker i divisionen. Desuden vil Morten sørge for at vi bliver promoveret via Facebook.

Underholdning

Sørens forrygende kryds og bolle Quiz blev suverænt vundet af Magnus, Morten, Junior og Lund. Da Lund kom sovende til sejren skal han stå for underholdningen næste år.