Om hockeydrengene

 

 

 

Vi er en forening af lettere grånende drenge i alderen 25-50 år, der gerne vil spille indendørs hockey i en afslappet atmosfære. Prisen for medlemsskab er medbringning af en ret til den årlige generalforsamling. Vi er åbne overfor at få nye medlemmer - gerne nogen der ikke har prøvet det før.

Man skal som udgangspunkt medbringe sin egen stav, men vi er i besiddelse af 'låne-stave' som vi gerne tager med til nye håbefulde hockey-aspiranter.

Hun-køn er også velkomne

Vel mødt. 

 

 

 

Uddrag fra week-end avisen:

Folkeoplysning og lækkert hockeyhår

Gummisålerne piber hen over det slidte trægulv, og stavenes sammenstød runger i en høj og hektisk rytme. Fremmødet er stort i dag - hele syv spillere har fundet vej til den tomme skole i Københavns nordvestkvarter. Hårgrænserne er vigene og kontormaverne i vækst, men tempoet højt. ForeningsDanmark er i fin form.


Ingredienserne er simple. Samvær og en fælles interesse er kernen for de svedende akademikere, der alle for længst har passeret de tredive, og som lidt ironisk kalder deres forening for Hockeydrengene. Hver tirsdag mødes de her i den slidte gymnastiksal. Mellem de ramponerede gule vægge er koncentrationen intens, og lugten af sved, fugtige kondisko og våde håndklæder på en gang hyggelig og hovedpinefremkaldende. De spiller hockey, men det er nu først og fremmest fællesskabet, der dyrkes her mellem ribber og skoleelevers tavse ekko.

 

5 medlemmer og et formål

Det samme gør tusinder af foreninger landet over, som om aftenen puster liv i tomme skoler og gymnastiksale. At være sammen og være fælles er i bund og grund det, det handler om, når alt fra stavgængere til operaelskere og hockeyspillere danner foreninger. Og det gør de i tusindvis. Faktisk er der omkring 65.000 foreninger i Danmark. Det fremgår af en omfattende undersøgelse af frivillighed og foreningsliv i Danmark, som er gennemført af Socialforskningsinstituttet m.fl..

 

Foreningslivet trives tilsyneladende. Måske fordi kravene til oprettelse af en ny forening er lige så simple som ingredienserne. 5 medlemmer, en demokratisk valgt bestyrelse og et folkeoplysende formål - det er alt, hvad der skal til, for at skabe et nyt fællesskab og indtage et ledigt lokale. Ved stiftelsen i 2003 nedsatte Hockeydrengene derfor pligtskyldigt en bestyrelse, formulerede et formål og indsendte ansøgningen om lokale til kommunen.

"Vores formål er vist noget med fremme af godt hockeyspil og lækkert hockeyhår", griner en prustende hockeydreng. Fortolkningen af, hvad et folkeoplysende foreningsarbejde vil sige, kan tilsyneladende være ganske rummelig.

 

Nynazistiske kaffeklubber

Denne rummelighed er da også ofte til ophedet diskussion - som et uhåndterligt hjertebarn i debatten om demokrati og ikke mindst demokratiets grænser. For foreninger som Hitzb‑ut Tarir og Den Danske Forening kan låne kommunens lokaler på lige fod med alle andre foreninger, så længe de lever op til kravene om medlemstal, demokratisk opbygning og formål. I den sammenhæng vil mange nok ønske sig en strengere fortolkning af, hvad folkeoplysning vil sige. Men hvis den trængte kommunale sagsbehandler skal holde sig til reglerne, må altså både nynazistisk meningsudveksling, religiøs demokratikritik og godt hockeyspil tildeles et af de eftertragtede madpakkestinkende lokaler.

 

Alt det efter badet

Tilbage hos hockeydrengene har man dog ingen ambitioner om at ændre samfundet. Allerhøjest om at forbygge det værste kropslige forfald. "Jeg er her, fordi jeg føler mig som en del af et fællesskab. Også når vi mødes uden for foreningen", understreger den stadig noget forpustede hockeydreng. I baggrunden knokler de andre videre, om end tempoet er dalet og tacklingerne mindre elegante. Et mål fejres med et kort og kontant "Hurrh!"- måske var der ikke luft nok til et helt "Hurra". Det er snart tid til et hurtigt bad i det iskolde omklædningsrum. Derefter går turen til stamcafeen, hvor dagens ret indtages i mat og veltilpas tavshed. Opmærksomheden er rettet mod en Champions League-kamp, der lydløst udspilles på fladskærmen bag baren.

 

Det er en del af ritualet. Når stavende er stukket i tasken, strækkes samværet til spisning, en fodboldkamp og selvfølgelig den årlige julefrokost. Foreningslivet er et hit - mindst på højde med familielivet, som ikke umiddelbart haster for de rødkindede hockeydrenge.

 

Den sidste slurk øl hældes ned. Kampen er slut, cykellygterne graves frem fra taskerne og alle triller i hver sin retning med et kort "vi ses". Fællesskab, folkeoplysning og lækkert hockeyhår - det må da fortjene en kanonisering.

 

 

Af Karen Dam Nielsen

 

 

Frivillighedsundersøgelsen. Socialforskningsinstituttet, Center for Forskning i Sundhed, Idræt og Civilsamfund m.fl. www.frivillighed.dk

www.hockeydrengene.dk

 

 

 

 

 

Kend din Hockeydreng:

 

 

Udsagn

Navn

Stemmer

1

Hvem klynker mest

Kasper

7

2

Hvem bliver mest fuld til julefrokosten

Esben

6

3

Hvem udfører flest huslige pligter

Magnus

5

4

Hvem kan score flest piger

Magnus

4

5

Hvem har den dårligste tøjstil

Morten

2

6

Hvem bruger mest sæbe til daglig

Junior

4

7

Hvem er den flotteste fyr

alle

1

8

Hvem har det sjoveste grin

Søren

5

9

Hvem får mest sex

Morten

4

10

Hvem rydder aldrig op efter sig selv

Kasper

8

11

Hvem har den højeste IQ

Søren

5

12

Hvem piller flest bussemænd

alle

1

13

Hvem holder julefrokosten næste år

Lund

6

14

Hvem synger bedst

Søren

4

15

Hvem har mindst hår

John

7

16

Hvem er den mest kritiske restaurantgæst

Magnus

4

17

Hvem har den største tissemand

Morten

3

18

Hvem snakker mest om alt muligt underligt

Lund

6

19

Hvem kommer altid for sent

Kasper

4

20

Hvem ville vinde en slåskamp

Michael

3

21

Hvem ser flest tøsefilm

alle

1

22

Hvem er den største stønner

Kasper

3

23

Hvem går først hjem fra julefrokosten

Sune / Junior

3 / 3